| Sepatec® brandisolering er et nyt brandisoleringsssystem for stråtage, som er udviklet i årene 2002 og 2003. Systemet er beregnet til brug i forbindelse med nytækning og kan derfor ikke etableres på eksisterende stråtage. Brandisoleringen bevirker at stråtaget ikke kan brænde på dets underside. Branden forbliver i tagets kanter og på tagets overflade. Sepatec® brandisolering er nem og effektiv at oplægge og derfor også prisbillig. Sepatec® brandisolering er så åben i sin struktur at den ikke hindrer den naturlige gennemluftning og udtørring af stråtaget. Sepatec® brandisolering giver en rar bagside, fri for flyvende frømateriale fra tækkerørene og alt for mange hængende spindelvæv. Sepatec® brandsikring er godkendt af Dansk Brandteknisk Institut. Det giver mulighed for reduktion i brandforsikringspræmierne. Når tækkemanden har udført brandisoleringen udfylder han på din forespørgsel et certifikat som garanti for at Sepatec® er oplagt ifølge gældende vejledning og med de korrekte materialer. I forbindelse med reduktion i brandforsikringspræmien skal certifikatet forevises forsikringsselskabet. De 3 nederste billeder stammer fra det sidste brandforsøg. | ![]() Din tækkemand kan fortælle hvor meget en Sepatec® brandsikring vil koste at få oplagt. Stråtaget får lov at brænde i 38 minutter. Derefter bruses der vand på. Til sidst nedtages det stadig dampende og nogle steder glødende stråmateriale. På det sidste billede ses det uskadte hus og den stadig intakte brandisolering. |